3Doodler

Den nye 3Doodler pen er lige kommet til Danmark, og den er faktisk helt unik da det er den eneste håndholdte tegnepen som findes i øjeblikket. Det særlige ved 3Doodleren er at den er forholdsvis billig i forhold til normale 3D printere, og så kræver den ikke at man har tekniske kompetencer og heller ikke at man tilslutter den til en computer.

Pennen fungerer på den måde, at man sætter den til en normal stikkontakt, og indsætter en af de medfølgende 3Doodler plastik-stykker. Herefter begynder plastikken at smelte og meget lig en limpistol så kommer det ud forrest og man kan så tegne med den. Til at starte med – eller hvis man vil lave mere komplekse tegninger, så starter man med at lave dem ud fra en tegning, hvor man tegner ovenpå en skabelon som er på et normalt stykke papir. Til sidst kan man så smelte de forskellige bidder sammen for til sidst at stå med en rigtig flot 3D skulptur.

Når man køber 3Doodleren, så kan man vælge imellem to forskellige pakker, den ene er med ABS plastik og den anden er med PLA-plastik. Der er forskellige fordele og ulemper ved de to slags plastik, dette kan du læse mere om her.

I startpakken er der selvfølgelig en masse plastik med, men det er også muligt at købe særskilte pakker med mere plastik, ellers ville penne jo ikke være særlig meget værd når man løb tør. Man kan købe plastik i rigtig mange forskellige farver, både i blandede pakker og i pakker hvor det hele har samme farve.